Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Auktionen paa Bjørne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Bliv, hvor du er, Gösta,“ sagde Marianne.
„Det kan være farligt at komme mig nær.“
Men Gösta var kommen farende op ad
Trappen i et Par Spring, skælvende af Iver og Længsel.
Hvad brød han sig om Smitten? Han vilde nyde
den Salighed at se hende.
Thi hun var skøn, hans Hjertes elskede. Ingen
havde saa blødt et Haar, saa klar og straalende en
Pande. Hele hendes Ansigt var et Spil af skønt
svungne Linjer.
Han tænkte paa Øjenbrynene, tegnede skarpt
og klart som Honningvejen paa en Lilje, og paa
Næsens kækt buede Linje, paa Læberne, fint krusede
som en rullende Bølge, paa Kindens Oval og Hagens
udsøgt fine Form. Han tænkte paa Hudens skære
Farve, paa de natsorte Øjenbryn under det lyse
Haar, paa de blaa Øjestene i det klare hvide, og
paa Lysglimtet i Øjekrogene.
Dejlig var hun, hans elskede. Han tænkte paa,
hvilket varmt Hjerte hun skjulte under det stolte
Ydre. Hun havde Kraft til Hengivenhed og
Opofrelse dulgt under det elegante Væsen og de stolte
Ord. Det var Salighed at se hende.
I to Spring var han kommen op ad Trappen,
og saa troede hun, at han vilde blive staaende ved
Døren! Han stormede gennem Værelset og kastede
sig paa Knæ ved hendes Hovedgærde.
Han vilde se hende, kysse hende og sige hende
Farvel. Han elskede hende; han vilde aldrig
ophøre at elske hende, men hans Hjerte var vant til
at trædes i Støvet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
