Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Auktionen paa Bjørne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alt var ødelagt. De kække Linjer var blevet
grove og tunge.
De var ikke faa, som senere begræd Marianne
Sinclaires svundne Skønhed. Men den første Mand,
som saa hende, efterat hun havde mistet sin
Skønhed, hengav sig ikke til Sorg. Uudsigelige Følelser
fyldte hans Sjæl. Jo længer han saa paa hende
desto varmere blev det indeni ham. Kærligheden
voksede og voksede som en Flod om Foraaret.
Som Ildbølger vældede den frem af hans Hjærte,
den fyldte hele hans Væsen, den steg ham op i
Øjnene som Taarer, sukkede paa hans Læber,
dirrede i hans Hænder, i hele hans Legeme.
O, at elske hende, forsvare hende, holde hende
skadesløs, skadesløs! At være hendes Slave, hendes
Skytsaand !
Stærk er Kærligheden, naar den har faaet
Smertens Ilddaab. Han kunde ikke tale med
Marianne om Skilsmisse og Forsagelse. Han kunde ikke
forlade hende. Han skyldte hende sit Liv. Han
kunde begaa Dødssynder for hendes Skyld.
Han sagde ikke et fornuftigt Ord, græd blot
og kyssede hende, lige til den gamle Sygplejerske
fandt, at det var paa Tide, han gik.
Da han var gaaet, laa Marianne og tænkte paa
ham og hans Bevægelse. „Det er godt at være saa
elsket,“ tænkte hun.
Ja, det var godt at være elsket, men hvorledes
var det med hende selv? Hvad følte hun? Aa,
intet, mindre end intet.
Var den død, hendes Kærlighed, eller hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
