Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Auktionen paa Bjørne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
O, hvor skulde han finde hende, denne Rose
uden Støtte og Rod, som han kunde tage til sig og
kalde sin? Ikke engang hende, som han havde
fundet forkastet og halvdød ved Vejkanten, kunde
han faa Lov at beholde. Naar skulde vel hans
Kærlighed istemme sin Sang, saa høj og saa ren, at
ingen Mislyd skar igennem? Naar skulde hans
Lykkes Slot bygges paa en Grund, som intet andet
Hjerte med Uro og Savn længtes efter?
Han tænkte paa, hvordan han skulde sige
hende Farvel.
„Der er stor Jammer i dit Hjem,“ vilde han sige.
„Mit Hjerte sønderrives ved at tænke derpaa. Du
maa tage hjem og give din Fader hans Forstand
igen. Din Moder lever i bestandig Livsfare. Du
maa hjem, min elskede.“
Se, saadanne Forsagelsens Ord havde han paa
Læberne, men de blev ikke udtalte.
Han faldt paa Knæ ved hendes Hovedgærde,
og han tog hendes Hoved mellem sine Hænder og
kyssede hende, men saa fandt han ingen Ord. Hans
Hjerte begyndte at banke saa voldsomt, som om
det skulde sprænge Brystet.
Kopperne havde hærget det skønne Ansigt.
Huden var bleven grov og arret. Aldrig mere
skulde det røde Blod skinne frem i Kinderne eller
de fine blaa Aarer komme til Syne i Tindingen.
Øjnene laa matte under ophovnede Øjenlaag.
Øjenbrynene var faldne af, og Øjnenes hvide Emaille
havde et gult Skær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
