Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Auktionen paa Bjørne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa den fra oven, smeltede en Draabe løs og vilde
have den til at løbe langs ned ad Istappen og saa
falde. Men inden Draaben naaede halvvejs, var den
stivnet paany. Solen gjorde stadig ny Forsøg, men
havde aldrig Held med sig. Men endelig var der
en Fribytter af en Straale, som hængte sig fast i
Istappens Spids, en lille en, som skinnede og
gnistrede af Ivrighed, og inden man saa sig for,
havde den naaet sit Maal: en Draabe faldt
plaskende til Jorden.
Brugspatronen saa paa det og lo: „Du var
ikke saa dum, du!“ sagde han til Solstraalen.
Gaarden var stille og tom. Ikke en Lyd hørtes
fra det store Hus. Men Brugspatronen blev ikke
utaalmodig. Han vidste, at Fruentimmer behøver
megen Tid, inden de kan blive færdige.
Han sad og saa paa Dueslaget. Det var
tilgitret. Duerne var lukket inde, saa længe Vinteren
varede, for at Høgen ikke skulde tage dem. Af og
til kom en Due og stak sit hvide Hoved ud gennem
Staaltraadsnettet.
„Den venter paa Foraaret,“ sagde Melchior
Sinclaire. „Men den kommer til at have
Taalmodighed.“
Duen kom saa regelmæssig, at han tog sit Uhr
op og passede paa den. Præcis hvert tredje Minut
stak den Hovedet ud.
„Nej, min lille Ven,“ sagde han, „tror du,
Foraaret bliver færdigt paa tre Minutter? Du maa
lære at vente.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
