Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Auktionen paa Bjørne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og han maatte selv vente, men han havde
god Tid.
Hestene skrabede først utaalmodigt i Sneen;
men saa blev de søvnige af at staa og blinke mod
Solen. De stak Hovederne sammen og sov. Kusken
sad stiv paa Bukken med Pisk og Tømme i
Haanden og Ansigtet vendt lige mod Solen og sov, saa
han snorkede.
Men Brugspatronen sov ikke. Han havde aldrig
været mindre oplagt til at sove. Sjælden havde han
haft fornøjeligere Timer end denne glade Ventetid.
Marianne havde været syg. Hun havde ikke kunnet
komme før, men nu kom hun nok. Ja naturligvis
kom hun. Og alt skulde blive godt igen.
Nu maatte hun jo kunne se, at han ikke var
vred paa hende. Han var jo kommen selv med
Kalechen med to Heste for.
Henne paa Brættet udenfor Bikubens Flyvehul
havde en Mejse fundet paa et rigtig djævelsk Kneb.
Han skulde nu have Middagsmad, og saa bankede
han paa Brættet med sit lille skarpe Næb. Men
inde i Kuben hang Bierne i en stor mørk Pung.
Alt er i den strengeste Orden; Skafferne dele
Madportionerne ud, Mundskænken løber fra Mund til
Mund med Nektar og Ambrosia. De som hænge
inderst, bytte i et evigt Mylr Plads med de yderste,
at Varme og Bekvemmelighed kan fordeles ligeligt.
Da høre de Mejsens Banken, og hele Kuben
bliver et Surr af Nysgerrighed. Er det Ven, eller er
det Fjende? Er det en Fare for Samfundet?
Dronningen har en daarlig Samvittighed; hun kan ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
