Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Auktionen paa Bjørne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da han saa hende, forandrede han ikke en
Mine, kom ikke med et Udbrud. Det var, som om
han ikke kunde se nogen Forandring paa hende.
Hun vidste, hvor stolt han havde været af hendes
Skønhed. Men han lod sig ikke mærke med nogen
Sorg. Han beherskede sit hele Væsen for ikke at
bedrøve hende. Dette greb hende. Hun begyndte
at forstaa, at hendes Moder blev ved at holde af ham.
Han viste ingen Tvivl. Han kom hverken med
Bebrejdelser eller Undskyldninger.
„Jeg svøber dig ind i Ulveskindspelsen, Marianne,
Den er ikke kold. Den har ligget paa mit Skød
hele Tiden.“
Alligevel gik han hen til Kaminen og varmede
den. Derpaa hjalp han hende at staa op fra
Sofaen, svøbte Pelsen om hende, slog et Shawl om
hendes Hoved, lagde det overkors paa Brystet og
bandt det paa Ryggen.
Hun lod det ske. Hun var viljeløs. Det gjorde
godt at blive hæget om; det var dejligt ikke at
behøve at ville. Det gjorde godt for en, der var
saa oprevet som hun, for en, der ikke ejede en
Tanke eller en Følelse, der var hendes egen.
Hun lukkede Øjnene og sukkede, dels af
Velbehag, dels af Savn. Hun sagde Farvel til Livet,
det virkelige Liv; men det kunde jo ogsaa være det
samme for hende, som ikke kunde leve, men kun
spille Komedie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
