Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Auktionen paa Bjørne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Et Par Dage senere sørgede hendes Moder for,
at hun fik Gösta i Tale. Hun sendte Bud efter
ham, mens Brugspatronen gik sin lange Tur op til
Tømmerkørerne, og førte ham ind til Marianne.
Gösta kom ind, men han hverken hilste eller
talte. Han blev staaende ved Døren og stirrede
ned for sig som en trodsig Dreng.
„Men Gösta!“ udbrød Marianne. Hun sad i
en Lænestol.
„Ja, det hedder jeg.“
„Kom herhen, helt hen til mig, Gösta!“
Han gik stille hen til hende, men løftede ikke
Øjnene.
„Kom nærmere! Fald paa Knæ her!“
„Herregud, hvad skal alt dette til?“ udbrød
han, men adlød.
„Gösta, jeg vil sige dig, at jeg tror, det var
bedst, at jeg kom hjem igen.“
„Lad os haabe, at de ikke mere kaster Frøken
Marianne ud i Snedriverne.“
„O Gösta, bryder du dig ikke om mig mere?
Synes du, jeg er for styg?“
Han trak hendes Hoved ned og kyssede hende,
men saa lige kold ud.
Det morede hende egentlig. Hvis han fandt
for godt at være skinsyg paa hendes Forældre,
hvad saa! Det maatte vel gaa over. Nu morede
det hende at prøve paa at vinde ham tilbage. Hun
vidste knap, hvorfor hun vilde holde ham fast, men
det vilde hun. Hun tænkte paa, at det dog een
Gang var lykkedes ham at befri hende for sig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
