Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Auktionen paa Bjørne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Gösta,“ sagde hun og gjorde endnu en
Anstrengelse. „Jeg har aldrig med min Vilje forurettet
dig, om det end kan se saadan ud. Jeg beder
dig: tilgiv mig.“
„Jeg kan ikke tilgive dig.“
Hun vidste, at havde hun blot ejet een hel
Følelse, kunde hun have vundet ham tilbage. Og
hun søgte at spille den lidenskabelige. Isøjnene
haanede hende, men hun prøvede det i hvert Fald.
Hun vilde ikke miste ham.
„Gaa ikke, Gösta! gaa ikke i Vrede! Tænk
paa, hvor styg jeg er bleven. Ingen kan elske mig
mere.“
„Jeg gør det heller ikke,“ sagde han. „Du
maa finde dig i, at der bliver traadt paa dit Hjerte
som paa andres.“
„Gösta, jeg har aldrig formaaet at elske nogen
anden end dig. Tilgiv mig! forlad mig ikke! Du er
den eneste, der kan frelse mig fra mig selv.“
Han skød hende fra sig. „Du taler ikke
Sandhed,“ sagde han med iskold Ro. „Jeg ved ikke,
hvad det er, du vil mig, men jeg ser, at du lyver.
Hvorfor vil du holde mig fast? Du er saa rig, at
du aldrig vil mangle Friere.“
Dermed gik han.
Og ikke saa snart havde han lukket Døren efter
sig, før Savnet og Smerten i hele sin Majestæt holdt
sit Indtog i Mariannes Hjerte.
Det var Kærligheden, hendes eget Hjertes Barn,
der kom frem fra den Krog, som Isøjnene havde
forvist den til. Den kom, den længselsfuldt ventede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
