Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Auktionen paa Bjørne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nu, da det var for sent. Nu traadte den frem,
alvorlig og almægtig — og Savn og Smerte bar
Slæbet af dens Kongekaabe.
Da Marianne med Vished kunde sige sig selv,
at Gösta Berling havde forladt hende, følte hun en
ligefrem legemlig Smerte, saa voldsom, at hun næsten
bedøvedes af den. Hun trykkede sine Hænder mod
Hjertet og sad i Timevis paa samme Sted,
kæmpende med taareløs Sorg.
Og det var hende selv, der led, ikke en fremmed,
ikke en Skuespillerinde. Hende selv var det.
Hvorfor kom hendes Fader og skilte dem?
Hendes Kærlighed var jo ikke død; det var blot
i hendes Svaghedstilstand efter Sygdommen, at hun
ikke kunde føle dens Magt.
O Gud, o Gud, at hun havde mistet ham! O
Gud, at hun var vaagnet saa sent!
Ak, han var den eneste, han var hendes Hjertes
Behersker! Af ham kunde hun taale alt. Haardhed
og onde Ord fra ham bøjede hende blot til ydmyg
Kærlighed. Havde han slaaet hende, vilde hun
være krøbet hen til ham som en Hund og have
kysset hans Haand.
Hun vidste ikke, hvad hun skulde gøre for at
skaffe sig Lindring i denne gruelige Smerte.
Hun greb Pen og Papir og skrev med feberagtig
Hast. Først skrev hun om sin Kærlighed og sit
Savn; derefter bad hun om hans Kærlighed, blot
hans Barmhjertighed. Det var en Slags Vers hun
skrev.
Da hun var færdig, tænkte hun, at hvis han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
