Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den unge Grevinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Firskaft, for at det skulde løbe rundt for hende,
endsige da naar der blev Tale om „Bygkorn“,
„Gaaseøje“ eller „Kastekæp“!
Ingen, som ser den unge Grevinde, kan lade
være at undre sig over, hvor hun har kunnet gifte
sig med den dumme Grev Henrik.
De Stakler, som er dumme! Det er haardt
for dem, hvor de saa er. Men værst er det for
den, der er dum og bor i Vermland.
Der var allerede mange Historier om Grev
Henriks Dumhed, og han er endnu ikke mere
end nogle og tyve Aar gammel. Man fortæller,
hvordan han underholdt Anna Stjernhök paa en
Kanetur.
„Du er smuk, Anna!“ sagde han.
„Aa Snak, Henrik!“
„Du er den smukkeste i hele Vermland.“
„Nej vist er jeg ikke.“
„Den smukkeste her paa Kaneturen er du da.“
„Nej, Henrik, det er jeg heller ikke.“
„Jamen den smukkeste i denne Kane er du da.
Det kan du ikke nægte!“
Nej, det kunde hun ikke. For Grev Henrik er
ikke smuk; han er lige saa grim som han er dum.
Man plejer at sige om ham, at det Hoved, der
sidder paa hans Skuldre, er gaaet i Arv i Slægten i
et Par hundrede Aar; det er derfor, Hjernen er saa
udslidt hos den sidste Arving. „Hovedet har været
i Brug baade hos hans Fader og hans Farfader;
hvorfor skulde ellers Haaret være saa tyndt, Læberne
saa blodløse og Hagen saa spids?“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>