Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den unge Grevinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han har altid Spasmagere om sig, der narrer
ham til at sige Dumheder og saa udspreder dem og
forbedrer dem. En Lykke er det for ham, at han
ikke mærker noget. Han er selv højtidelig og
værdig i hele sin Optræden; han kan ikke tænke sig
andet, end at andre ogsaa er det. Værdigheden
har sat sig i Kroppen paa ham; han bevæger sig
afmaalt, gaar stift og drejer aldrig Hovedet, uden at
hele Legemet følger med.
Men den unge Grevinde holder alligevel af
ham, til Trods for hans Gammelmandshoved. Hun
vidste jo ikke, da hun saa ham der nede i Rom, at
han i sit eget Land var omgivet af en saadan
Dumhedens Martyrglorie. Der nede havde der været
noget af Ungdommens Glans over ham, og de var
blevet forenede under saa højst romantiske
Omstændigheder. Man skulde blot høre Grevinden
fortælle, hvordan Grev Henrik maatte bortføre hende.
Munke og Kardinaler var rasende over, at hun vilde
forlade sin Moders Religion, som hun var opvokset
i, og blive Protestant. Hele Pøblen havde været i
Oprør, hendes Faders Palads blev belejret. Henrik
blev forfulgt af Banditer, hendes Moder og Søstre
bønfaldt hende om at opgive dette Giftermaal. Men
hendes Fader var bleven rasende over, at det
italienske Pak vilde forbyde ham at give sin Datter
til hvem han vilde. Han befalede Grev Henrik at
bortføre hende. Og saa, da det var umuligt for
dem at blive viet hjemme, saa listede hun og
Henrik sig ad alle Slags Baggyder til det svenske
Konsulat. Og da hun der havde frasagt sig sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
