Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den unge Grevinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men dersom nogen vilde hjælpe hende ud, Grevinde,
vilde baade Scharling og jeg blive saa glade.“
„Kan jeg ikke faa Lov at gaa til hende?“
spørger den unge Grevinde.
Fru Scharling griber hende ivrigt om
Haandleddet og trækker hende med ud. I Forstuen kaster
de et Par Shawler om sig og skynder sig saa over
Gaarden.
„Det kan godt være, hun ikke engang vil tale
til os, siger Fru Scharling. „Men saa kan hun da
se, at vi ikke har glemt hende.“
De gaar gennem det første Værelse, hvor de
to Mænd sidder og holder Vagt ved den laasede
Dør, og kommer uhindret ind til Majorinden. Hun
var indelukket i et stort Værelse, der var fuldt af
Væverstole og lignende Sager. Det blev egentlig
brugt til Væverstue, men der var Jernstænger for
Vinduerne og svære Laase for Døren, for at det i
Nødsfald kunde bruges som Fængsel.
Majorinden bliver ved at gaa uden at agte
synderlig paa dem. Hun har en lang Vandring for
i de Dage. Hun kan ikke tænke paa andet, end at
hun maa gaa de tredive Mil op til sin Moder, som
sidder deroppe i Elvedalsskovene og venter paa
hende. Hun har ikke Tid at hvile. Hun maa gaa.
Der er en rastløs Travlhed over hende. Hendes
Moder er over halvfems. Hun kan ikke leve længe.
Hun har maalt Gulvets Længde i Alenvis, og
nu tæller hun Omgangene, lægger Alenerne sammen
til Favne, Favnene til Mil.
Tung og lang forekommer Vejen hende, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
