Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den unge Grevinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dog tør hun ikke hvile. Hun vader gennem dybe
Snedriver. Hun hører de evige Skove suse, hvor
hun gaar. Hun hviler sig i Finnernes Røgstuer og i
Kulsviernes Rishytter. Stundom, naar der ikke
findes Mennesker paa fiere Miles Vej, maa hun bryde
Grene af til et Leje og sove under Roden af en
omblæst Gran.
Og endelig har hun naaet Maalet, de tredive
Mil er til Ende, Skoven aabner sig, røde Huse viser
sig paa en snedækt Gaardsplads. Klarelven bruser
skummende frem i en Række smaa Vandfald, og
paa den velkendte Brusen hører hun, at hun er
hjemme.
Og hendes Moder, der ser hende komme,
tiggende som hun har villet, gaar hende i Møde ...
Naar Majorinden er kommen saa langt, løfter
hun Hovedet, ser sig omkring, faar Øje paa den
tillaasede Dør, og saa ved hun, hvor hun er.
Da spørger hun sig selv, om hun er ved at
blive gal, og hun sætter sig til at tænke og hvile.
Men et Øjeblik efter er hun igen paa Vej, tæller
Alen og Favne sammen til Mil, holder Rast i
Rishytterne og sover hverken Nat eller Dag, før hun
igen har tilbagelagt de tredive Mil. I hele den Tid,
hun har siddet arresteret, har hun næsten aldrig
sovet.
Og de to Kvinder, som kommer for at se til
hende, ser paa hende med Angst. Den unge
Grevinde kan siden aldrig glemme hende, som hun gik
der. Hun ser hende tit i sine Drømme og vaagner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
