Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den unge Grevinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lidt efter kommer Gösta og byder hende op
til en Dans.
Hun siger Nej — rentud Nej.
„Vil Grevinden ikke danse med mig?“ spørger
han og bliver meget rød.
„Hverken med Dem eller med nogen anden af
Kavallererne,“ siger hun.
„Er vi ikke værdige en saadan Ære?“
„Det er ingen Ære, Hr. Berling. Men jeg
finder ingen Fornøjelse i at danse med dem, som
glemmer Taknemlighedens Bud.“
Gösta har allerede drejet sig om paa Hælen.
Denne Seene høres og ses af mange. Alle
giver Grevinden Ret. Kavallerernes
Utaknemmelighed og Hjerteløshed mod Majorinden har vakt
almindelig Harme.
Men i de Dage er Gösta Berling farligere end
et vildt Dyr i Skoven. Lige siden han kom hjem
fra Jagten og fandt Marianne borte, har hans Hjerte
været som et aabent Saar. Han har den inderligste
Lyst til at tilføje en eller anden en blodig Uret og
at sprede Sorg og Kvide i vide Kredse.
Vil hun have det saadan, siger han til sig selv,
da skal hun faa det saadan. Men hun faar ikke
Lov at spare sit eget Skind. Grevinden holder jo
af Bortførelser. Hun skal faa sin Lyst styret. Han
har ikke noget mod et Eventyr. I otte Dage har
han gaaet og sørget for en Kvindes Skyld. Det er
længe nok. Han kalder paa Beerencreutz, Obersten,
paa Kristian Bergh, den stærke Kaptajn, og paa den
sendrægtige Fætter Kristoffer, som aldrig betænker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
