- Project Runeberg -  Gösta Berlings Saga : Fortællinger fra det gamle Vermland / 1 /
200

(1895) [MARC] Author: Selma Lagerlöf Translator: Ida Falbe-Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den unge Grevinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Saasnart de er kommen tilbage til de dansende,
gaar den unge Grevinde lige hen til Gösta Berling.

„Jeg skal hilse Hr. Berling fra Majorinden,“
siger hun. „Hun venter, at Hr. Berling vil hjælpe
hende ud af Fængslet.“

„Da kommer hun til at vente længe, Grevinde!“

„Aa, hjælp hende, Hr. Berling!“

Gösta ser mørkt ned for sig. „Nej,“ siger han,
„hvorfor skulde jeg hjælpe hende? Hvad skylder
jeg hende Tak for? Alt, hvad hun har gjort, har
været til min Ulykke.“

„Men, Hr. Berling ...“

„Havde hun ikke været,“ svarer han heftig,
„saa sov jeg nu deroppe i de evige Skove. Er
jeg pligtig at vove Livet hende, fordi hun har
gjort mig til Kavaller paa Ekeby? Tror Grevinden,
at der følger megen Ære med det Embede?“

Den unge Grevinde vender sig fra ham uden
at svare. Hun er vred.

Hun gaar til sin Plads med bitre Tanker om
Kavallererne. Her er de komne med Valdhorn og
Violiner og vil lade Buerne fare over Strengene, til
Haarene slides itu, uden at tænke paa, at de lystige
Toner klinger over til den fangnes elendige Stue.
Her er de komne for at danse, til Skosaalerne slides
til Pjalter, og tænker ikke paa, at deres gamle
Velgørerinde kan se deres Skygger svinge forbi
indenfor de duggede Ruder. Ak, hvor Verden blev graa
og grim! Ak, hvilken Skygge Nøden og
Haardheden kastede over den unge Grevindes Sjæl!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:50:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/berlidan/1/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free