Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den unge Grevinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kvinder kært, naar Mænd bliver dræbt for deres
Skyld. Du har begaaet Fejlen, men vil ikke afsone
den. Jeg vil duellere, min Gemalinde. Om nogle
Timer vil jeg være et blodigt Lig.“
Hun saa paa ham med et langt Blik. Og hun
saa ham, saadan som han var: dum, fej, opblæst af
Hovmod og Forfængelighed, det ynkeligste Menneske,
man kunde se.
„Berolige dig,“ sagde hun. Og hun var bleven
kold som Is. „Jeg skal gøre det.“
Men nu blev Gösta Berling helt ude af sig selv.
„Grevinden maa ikke! Nej, De maa ikke! De
er jo kun et Barn, et svagt, uskyldigt Barn, og
De skulde kysse min Haand. De har saa ren og
skøn en Sjæl. Jeg skal aldrig mer komme Dem
nær, aa, aldrig mer. Jeg bringer Død og
Fordærvelse over alt, hvad der er godt og uskyldigt.
De skal ikke røre ved mig. Jeg gyser tilbage for
Dem som Ild for Vand. De maa ikke!“
Han holdt Hænderne paa Ryggen.
„Det gør mig ikke noget, Hr. Berling. Nu
gør det mig ikke noget mere. Jeg beder Dem om
Forladelse. Jeg beder Dem, lad mig kysse Deres
Haand!“
Gösta blev ved at holde Hænderne paa Ryggen.
Han lod Blikket glide hen over Salen og nærmede
sig Døren.
„Hvis du ikke modtager den Oprejsning, min
Hustru tilbyder dig, maa jeg slaas med dig, Gösta
Berling, og maa desuden paalægge hende en anden,
haardere Straf.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
