Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den unge Grevinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grevinden trak paa Skuldrene. „Han er jo
rent forstyrret af Fejhed,“ hviskede hun. „Lad det
ske! Det har ingen Ting at sige, at jeg bliver
ydmyget. Det er jo det, De har villet hele Tiden.“
„Har jeg villet det? Tror De, jeg har villet det?
Nu, naar jeg ikke mere har Hænder, som De kan
kysse, vil De vel forstaa, at jeg ikke har villet det,“
udbrød han.
Han løb hen til Kaminen og stak sine Hænder
ind i den. Flammen slog op om dem, Huden
skrumpede ind, Neglene knitrede. Men i samme Øjeblik
tog Beerencreutz ham i Nakken og slængte ham
voldsomt hen ad Gulvet. Han tumlede over mod
en Stol og blev siddende der. Han sad næsten og
skammede sig over sin Opførsel. Vilde hun tro, at
han kun havde gjort det af Praleri? At bære sig
saadan ad i en Stue fuld af Mennesker maatte jo
tage sig ud som dumt Praleri. Der havde ikke
været Gnist af Fare.
Inden han havde rejst sig fra Stolen, laa
Grevinden paa Knæ ved Siden af ham. Hun greb de
røde, sværtede Hænder og betragtede dem.
„Jeg vil kysse dem, kysse dem,“ udbrød hun,
„saasnart de ikke er for ømme og syge!“ Og
Taarerne styrtede hende ud af Øjnene, mens hun
saa Vablerne hæve sig under den afsvedne Hud.
Saaledes blev han for hende som en
Aabenbaring af en ukendt Herlighed. At der dog endnu
kunde ske saadanne Ting paa Jorden, at noget
saadant kunde gøres for hendes Skyld! Hvad var han
dog ikke for en Mand, i Stand til alt, vældig i godt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
