Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spøgelsehistorier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Værdighed. Hun sagde endelig Ja til den onde Sintrams
langvarige Frieri, fulgte ham til Fors som hans Hustru
og var saaledes skilt fra de gamle Venner paa Berga,
de gamle, kære Sysler og den gamle Bekymring for
det daglige Brød.
Det gik i en Fart med det Giftermaal. Sintram
friede ved Juletid, og i Februar stod Brylluppet.
Anna Stjernhök boede nu i Kaptajn Ugglas Hjem.
Hun var en god Erstatning for gamle Ulrika, saa
denne kunde uden Samvittighedsnag drage ud og
erobre sig Fruetitlen.
Uden Samvittighedsnag, men ikke uden Anger.
Det var ikke et godt Sted, hun flyttede til; de store,
tomme Værelser var fyldte med Skræmmebilleder.
Saa snart det blev mørkt, begyndte hun at gyse og
blive bange. Hun var nærved at forgaa af Hjemve.
De lange Søndageftermiddage var værre end
alt andet. Der blev aldrig Ende paa dem, saa lidt
som paa de nagende Tanker, der slæbte sig gennem
hendes Hjerne.
Saa skete det en Dag, da Sintram ikke var
kommen hjem fra Kirke til Middag, at hun gik ind
i Salen og satte sig til Klaveret. Det var hendes
sidste Trøst. Klaveret, med en Fløjtespiller og en
Hyrdinde malet paa det hvide Laag, var hendes eget,
arvet efter hendes Forældre. For det kunde hun
klage sin Nød, det forstod hende.
Men ved I, hvad hun spiller? Kun en Polska
— og hun som er saa uendelig bedrøvet.
Ak, hun kan ikke andet end den. Inden hendes
Fingre krummedes stive om Sleven og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
