Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spøgelsehistorier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forskærerkniven, havde hun lært den ene Polska. Den sidder
endnu i Fingrene paa hende, men hun kan ikke et
eneste Stykke foruden den, ingen Sørgemarche, ingen
lidenskabelig Sonate, ikke engang en vemodig
Folkevise, kun en Polska.
Den spiller hun, hver Gang hun har noget at
betro det gamle Klavér. Hun spiller den baade
naar hun trænger til at le og til at græde. Da hun
fejrede sit Bryllup, spillede hun den, og da hun for
første Gang kom til sit eget Hjem, og ligesaa nu.
De gamle Strenge forstaar hende nok; hun er
ulykkelig, ulykkelig.
En vejfarende, som drager forbi og hører Tonerne
af Polskan, kunde tro, at den onde Brugspatron holdt
Bal for Venner og Naboer, saa muntert lyder den.
Det er en rask og munter Melodi. Med den har
hun i gamle Dage spillet Sorgløsheden ind og Sulten
ud paa Berga; naar den lød, maatte alle op til
Dans. Den sprængte Gigtens Baand om
Ledemodene og lokkede firsindstyveaarige Kavallerer ud
paa Gulvet. Hele Verden kunde faa Lyst til at
danse efter den Polska, saa muntert lyder den —
men gamle Ulrika græder.
Hun har uvillige Tjenestefolk om sig og arrige
Dyr. Hun længes efter at se et venligt Ansigt og
en smilende Mund. Det er denne fortvivlede Længsel,
den muntre Polska skal tolke.
Folk har saa ondt ved at huske, at hun er Fru
Sintram. Alle kalder hende Jomfru Dillner. Se, det
er Meningen, at Polskan skal tolke hendes Anger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
