Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spøgelsehistorier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter, om nogen har gemt sig derhenne i Krogen;
jeg maa ud paa Altanen for at se, om ikke et sort
Hoved kigger op over Rækværket. Den forlader
mig aldrig, denne Skræk, som vækkes af de gamle
Historier, naar Natten er mørk og Ensomheden dyb,
og den bliver mig tilsidst saa overmægtig, at jeg
maa krybe ned i min Seng og trække Tæppet over
Hovedet.
Det var min Barndoms store hemmelige
Forundring, at Ulrika Dillner overlevede den
Eftermiddag. Jeg havde ikke gjort det.
En Lykke var det, at Anna Stjernhök straks
efter kom kørende til Fors, at hun fandt hende paa
Gulvet i Salen og fik hende bragt til Live igen.
Med mig var det ikke gaaet saa godt. Jeg havde
forlængst været død.
Jeg vil ønske jer, kære Venner, at I maa slippe
for at se gamle Øjnes Taarer. At I ikke maa staa
hjælpeløse, naar et graat Hoved helder sig til eders
Bryst for at faa Støtte, eller gamle Hænder folder
sig om eders i tavs Bøn. Gid I maa slippe for at se
de gamle nedsænkede i Sorg, som I ikke kan husvale.
Hvad er de unges Klager? De har Styrke, de
har Haab. Men hvilken Elendighed er det ikke,
naar de gamle græder, naar de, som har været
eders unge Dages Støtte, synker hen i magtesløs
Klage.
Der sad Anna Stjernhök og hørte paa gamle
Ulrika, og hun saa ingen Udvej for hende. Den
gamle græd og rystede. Hendes Øjne var vilde,
hun talte undertiden saa forvirret, som om hun ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
