Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spøgelsehistorier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mere vidste, hvor hun var. De tusinde Rynker,
der gennemfurede hendes Ansigt, var dobbelt saa
dybe som sædvanlig, Hængekrøllerne, der hang ned
over hendes Øjne, faldt ud ved Taarerne, og hele
den lange magre Skikkelse rystedes af Hulken.
Endelig maatte Anna gøre en Ende paa
Jammeren. Hun havde taget sin Beslutning; hun vilde
tage hende med tilbage til Berga. Vel var hun
Sintrams Hustru, men paa Fors kunde hun ikke
blive. Hun vilde jo gaa fra Forstanden, hvis hun
blev hos den onde Mand. Anna besluttede at tage
gamle Ulrika med sig.
Ak, hvor den gamle blev glad og forskrækket
over denne Beslutning! Men hun turde bestemt
ikke tage bort fra sin Mand og sit Hus. Han var i
Stand til at sende den store sorte Hund efter hende.
Men Anna Stjernhök overvandt hendes
Modstand, dels med Spøg, dels med Trusler, og inden
en halv Time var gaaet, havde hun hende hos sig
i Slæden. Anna kørte selv, og det var gamle Disa,
hun kørte med. Føret var slemt, thi man var langt
henne i Marts, men det gjorde gamle Ulrika godt
atter at sidde i den velkendte Slæde, med den
gamle Hest foran, som i saa mange Aar havde
været en tro Tjener paa Berga — mindst lige saa
længe som hun.
Da hun nu havde et godt Humør og et
frejdigt Sind, denne gamle Arbejdstræl, holdt hun op
at græde, da hun kom forbi Arvidstorp; ved
Högberg lo hun allerede, og da de kørte forbi Munkeby,
var hun ved at fortælle om, hvordan det gik til i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
