Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spøgelsehistorier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
set hvide Tænder skinne i aabne Gab, hun havde
tænkt, at hun vilde blive sønderslidt af Skovens
vilde Dyr, men da havde hun ikke været bange.
En herligere Nat havde hun aldrig oplevet. Skøn
og kraftig havde Hesten været, som trak hende,
skøn og kraftig var Manden, som delte Eventyrets
Glæde med hende.
Aa, denne gamle Hest, denne gamle skælvende
Rejsefælle! Hun føler sig saa magtesløs, at hun
gerne kunde græde. Hun kan ikke slippe bort fra
denne forfærdelige, ophidsende Bjældeklang.
Hun holder stille og staar af Slæden. Dette
maa have en Ende. Hvorfor skal hun flygte, som
om hun var bange for den onde foragtelige Usling?
Endelig ser hun et Hestehoved komme frem af
den tiltagende Skumring og efter Hovedet en hel
Hest, en Slæde — og i den sidder Sintram selv.
Hun lægger imidlertid Mærke til, at det ikke er,
som om de var kommen ad Landevejen, denne
Hest, denne Slæde og denne Mand, men snarere,
som om de var blevet til der for hendes Øjne, og
var traadt frem af Mørket, efterhaanden som de var
blevet færdige.
Anna kaster Tømmerne til Ulrika og gaar
Sintram i Møde. Han holder Hesten an.
„Se, se,“ siger han, „hvilket heldigt Træf!
Kære Frøken Stjernhök, lad mig flytte min
Rejsefælle over i Deres Slæde. Han skal til Berga i
Aften, og jeg har travlt med at komme hjem.“
„Hvor er den Rejsefælle?“
Sintram knapper Fodposen op og viser Anna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
