Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spøgelsehistorier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hende et højst forbavset Blik. Troede hun, Disa ikke
vidste, naar det var Tid at løbe, og naar det var
Tid at gaa? Vilde hun lære den at trække en
Slæde, den, som i mer end tyve Aar havde kendt
hver en Sten, hver en Bro, hvert et Led og hver
en Bakke paa disse Kanter?
Imidlertid kom Bjældeklangen stadig nærmere.
„Det er ham, det er ham, jeg kender hans
Bjælder,“ jamrer gamle Ulrika.
Lyden kommer stadig nærmere. Af og til er
den saa unaturlig stærk, at Anna vender sig om for
at se, om Sintrams Hest har sit Hoved ind paa
hendes Slæde, snart dør den hen. De hører den
snart til højre, snart til venstre for Vejen, men ser
ingen. Det er, som det blot var Bjældeklangen, der
forfulgte dem.
Som om Natten, naar man kører hjem fra et
Gæstebud, saadan er det nu: Bjælderne klinger i
Melodier, synger, taler, svarer. Skoven genlyder af
dem. Anna længes næsten efter, at de forfølgende
omsider skal komme saa nær, at hun kan se Sintram
selv og hans røde Hest. Hun bliver uhyggelig til
Mode under denne forfærdelige Bjældeklang. Hun
er ikke bange, har aldrig været det, men disse
Bjælder piner og plager hende.
„De Bjælder piner mig,“ siger hun. Og straks
fanger Bjælderne Ordet. „Pine mig,“ ringer de,
„pine mig, pine, pine, pine mig,“ synger de paa
alle mulige Melodier.
Det var ikke længe siden, hun var kørt denne
samme Vej, forfulgt af Ulve. Hun havde i Mørket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
