Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ebba Dohnas Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med sin hvide Haand. „Kan du ikke noget om
Kærlighed, noget om at elske?“
„Nej, jeg ved ingenting om Kærlighed.“
„Hvor du snakker! Er der ikke et Sted, der
hedder Ekeby, og er der ikke fuldt af Kavallerer?“
„Jo,“ siger Anna, „der er et Sted, som hedder
Ekeby, og der er der Mænd, som udsuger Landets
Marv, som gør os uskikkede til alvorligt Arbejde,
som forfører vor opvoksende Ungdom og leder vore
bedste Hoveder paa Afveje. Vil du høre om dem?
vil du høre Kærlighedshistorier om dem?“
„Det vil jeg. Jeg kan godt lide Kavallererne.“
Da taler Anna Stjernhök, taler i korte Strofer
som en gammel Psalmebog, thi hun er nærved at
kvæles af stormende Følelser. Hemmelig Lidenskab
bæver under hvert Ord, og Grevinden maa lytte til
hende paa engang angst og interesseret.
„Hvad er en Kavallers Kærlighed, hvad er en
Kavallers Troskab? En Kæreste i Dag, en i
Morgen, en i Øster, en i Vester. Intet er ham for
højt, intet for lavt: den ene Dag en Grevinde, den
næste en Tiggertøs. Intet i Verden er saa
rummeligt som hans Hjerte. Men ve den Stakkel, der
elsker en Kavaller! Hun maa lede efter ham, naar
han ligger fuld ved Vejkanten. Hun maa se til i
Tavshed, naar han bortspiller hendes Børns Hjem.
Hun maa taale, at han sværmer omkring fremmede
Kvinder. Ak, Elisabet, beder en Kavaller en
hæderlig Kvinde om en Dans, burde hun nægte ham den,
giver han hende en Buket Blomster, burde hun kaste
den til Jorden og træde den under Fødder, elsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
