- Project Runeberg -  Gösta Berlings Saga : Fortællinger fra det gamle Vermland / 1 /
242

(1895) [MARC] Author: Selma Lagerlöf Translator: Ida Falbe-Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ebba Dohnas Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ofte den unge Ebba Dohna. Hun var ikke af dem,
der elskede de larmende Fester, som buldrede
gennem Salene paa Borg, efter at Grevinden var bleven
Enke; hun var ikke af dem, der sender trodsige
Blikke ud i Verden. Hun var saa blid, saa bly.
Selv efter at hun havde fyldt sytten Aar, var hun
som et Barn, men dejlig var hun med sine brune
Øjne og den svage, fine Rødme paa Kinderne.
Hendes slanke Legeme var lidt bøjet. Hendes
smalle Haand listede sig ind i ens med et svagt
Tryk. Hendes lille Mund var den tavseste og tillige
den alvorligste af alle Munde. Og saa hendes
Stemme, hendes lille bløde Stemme, som udtalte
Ordene saa langsomt og saa smukt, men aldrig
klang ungdomsfrisk, ungdomsvarm, men lød dvælende
med et mat Tonefald, som en træt Kunstners
Slutningsakkord.

Hun var ikke som andre. Hendes Fod traadte
saa let paa Jorden, som om hun havde været en
bange Flygtning. Hun holdt sine Øjne sænkede for
ikke at forstyrres i Beskuelsen af de indre Syners
Herlighed. Hendes Sjæl havde vendt sig fra Jorden,
allerede mens hun var Barn.

Da hun var lille, plejede hendes Farmoder at
fortælle hende Eventyr; og en Aften sad de begge
ved Kaminen, men Eventyrene var de færdige med.
Carsus og Moderus og Lunkentus og den skønne
Melusina
havde levet deres Tid; de havde som
Ildens Flammer tumlet sig i Glans og Herlighed;
men nu laa Heltene slagne, og de skønne Prinsesser
var forkullede — indtil det næste Baal vakte dem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:50:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/berlidan/1/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free