Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ebba Dohnas Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dem. Han helbredede deres syge, gav de blinde
deres Syn igen og opvakte de døde.
„Men,“ sagde den gamle, „Menneskene vilde
ikke have den gode Konge til deres Herre. De
sendte Krigsmænd imod ham og fangede ham, de
smykkede ham spottende med Krone og Scepter og
gav ham en lang Kappe paa og lod ham vandre
til Retterstedet med et tungt Kors paa Ryggen. O,
mit Barn, den gode Konge elskede de høje Bjerge.
Om Natten steg han ofte op paa dem for at tale
med Himlens Beboere, og om Dagen holdt han af
at sidde paa Bjergskraaningen og tale til lyttende
Mennesker. Men nu førte de ham op paa et Bjerg
for at korsfæste ham. De slog Nagler gennem hans
Hænder og Fødder og hængte den gode Konge paa
et Kors, som om han havde været en Røver og en
Misdæder.
Og Folket spottede ham. Kun hans Moder og
hans Venner græd, fordi han maatte dø, inden han
havde naaet at blive Konge.
O, hvor de døde Ting sørgede ved hans Død!
Solen mistede sit Skin, Bjergene skjalv, Forhænget i
Templet revnede, og Graven aabnede sig for de døde,
at de kunde gaa ud og vise deres Sorg.“
Da laa den lille med Hovedet i sin Farmoders
Skød og hulkede, som om hendes Hjerte skulde
briste.
„Græd ikke, Barnlille, den gode Konge stod
op af sin Grav og for op til sin Fader i Himlen.“
„Farmoder,“ hulkede den lille Stakkel, „fik han
da aldrig noget Rige?“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
