Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ebba Dohnas Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Han sidder ved Guds højre Haand i Himlen.“
Men det trøstede hende ikke. Hun græd saa
fortvivlet og ustandseligt, som et Barn kan græde.
„Hvorfor var de saa onde imod ham?
Hvorfor fik de Lov til at være saa onde imod ham?“
Den gamle blev næsten bange for denne
overvældende Sorg.
„Farmoder, Farmoder, sig, at du ikke har
fortalt rigtigt! Sig, at det ikke endte saadan! Sig, at
de ikke var saa onde mod den gode Konge. Sig,
at han fik et Rige her paa Jorden.“
Hun slog sine Arme om den gamles Hals og
bad og græd ustandseligt.
„Barn, Barn,“ sagde da Farmoderen for at
trøste hende, „der er dem, som tror, at han
kommer tilbage. Da skal han underlægge sig Jorden
og styre den, og da bliver den skønne Jord til et
dejligt Rige. Det skal staa i tusind Aar. Da skal
de onde Dyr blive gode: smaa Børn skal lege ved
Hugormens Rede, Bjørne og Køer skal græsse
sammen. Menneskene skal ikke mere gøre hinanden
Fortræd; Spydene skal smedes om til Leer og Sværdene
til Plovjern. Og alt skal være Lyst og Glæde, thi
de gode skal arve Jorden.“
Da klaredes den lilles Ansigt bag Taarerne.
„Faar den gode Konge saa en Trone,
Farmoder?“
„En Trone af Guld.“
„Og Tjenere og Hofmænd og en Guldkrone?“
„Det faar han.“
„Kommer han snart, Farmoder?“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>