Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ebba Dohnas Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Ingen ved, naar han kommer.“
„Faar jeg Lov til at sidde paa en Skammel
ved hans Fødder?“
„Det faar du.“
„Farmoder, jeg er saa glad,“ siger den lille.
Aften efter Aften, mange Vintre igennem, sad
disse to ved Ilden og talte om den gode Konge
og hans Rige. Den lille drømte om Tusindaarsriget
baade Nat og Dag; hun blev aldrig træt af at
smykke det med al den Skønhed, hun kunde
forestille sig.
Det er saa med mange af de tavse Børn, vi
ser om os, at de bærer paa en hemmelig Drøm,
som de ikke vover at nævne. Der rører sig
underlige Tanker under det bløde Haar, de milde brune
Øjne ser underlige Ting bag de sænkede Øjenlaag.
Mer end een Skønjomfru har sin Brudgom i Himlen;
mer end een ønsker at salve den gode Konges
Fødder og tørre dem med sit Hovedhaar.
Ebba Dohna vovede ikke at nævne det for
nogen, men siden hin Aften levede hun blot for
Herrens Genkomst og hans Tusindaarsrige.
Naar om Aftenen Slottet i Vesterled aabnede
sin gyldne Port, tænkte hun paa, om han ikke nu
vilde træde ud af den i sin straalende Glans, fulgt
af en Hærskare af Engle, drage forbi hende og
tillade hende at røre ved Fligen af hans Klædebon.
Hun tænkte ogsaa gerne paa de fromme Kvinder,
der sikkert havde elsket ham lige saa højt som hun,
og som havde hængt Nonnesløret over deres Hoved
og aldrig løftet Øjnene fra Jorden, men lukket sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
