Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mamsell Marie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arbejde Aaret om, og Rosenhaven, som gav hende
Glæde, saa længe Sommeren varede.
Dernæst er at melde, at i Fru Moræus’s lille
Hus var der en Logerende, en lille tør Jomfru paa
omkring de fyrretyve, som boede i et Gavlværelse
paa Loftet. Mamsell Marie, som hun altid blev
kaldt, havde sine egne Anskuelser om mange Ting,
som den gerne faar, der sidder meget alene og
lader sine Tanker dreje sig om alt, hvad ens Øjne
har set.
Mamsell Marie troede, at Kærligheden var Roden
og Ophavet til alt ondt i denne sørgelige Verden.
Hver Aften, inden hun faldt i Søvn, foldede
hun sine Hænder og læste sin Aftenbøn. Naar hun
da havde læst „Fadervor“, endte hun altid med at
bede Gud bevare hende for Kærligheden.
„Det blev jo den rene Elendighed,“ sagde hun.
„Jeg er gammel og grim og fattig. Nej, gid jeg
bare maa slippe for at blive forelsket!“
Hun sad Dag ud og Dag ind oppe paa
Loftskamret i Madam Moræus’s lille Hus og filerede
Gardiner og Tæpper. Dem solgte hun siden til
Bønderne og paa Herregaardene. Hun havde snart
fileret sig et helt lille Hus til. Thi et lille Hus
paa Udsigtsbakken over for Svartsjø Kirke, det var,
hvad hun ønskede sig, et Hus, som laa højt oppe
paa en Bakke, saa man kunde se langt bort, det
var hendes Drøm. Men Kærligheden vilde hun ikke
høre Tale om.
Naar hun om Sommeraftenerne hørte Violinen
lyde fra Korsvejen, hvor Spillemanden sad paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
