Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Mamsell Marie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjort hende til Latter for alle og enhver. Men hun
skændte aldrig mere over den. Hun lagde aldrig
mere Guitaren bort og glemte aldrig mere at passe
sin Moders Rosentræer.
Hun havde lært at elske Kærligheden med al
dens Sorg, dens Taarer, dens Længsel.
„Hellere sorgfuld med den end glad uden den,“
sagde hun.
* *
*
Tiden gik. Majorinden blev jaget bort fra
Ekeby, Kavallererne kom til Magten, og det skete,
som nys er fortalt, at Gösta Berling en Søndag
Aften læste et Digt op for Grevinden paa Borg, og
at hun derefter viste ham Døren.
Der siges, at da Gösta lukkede Døren efter sig,
saa han nogle Slæder køre op for Døren. Han
kastede et Blik paa den lille Dame, som sad i den
forreste. Hvor mørk end den Stund var for ham,
blev den dog mørkere ved Synet af hende. Han
skyndte sig bort for ikke at blive genkendt, men en
Anelse om Ulykker fyldte hans Sind. Havde
Samtalen derinde tryllet denne Kvinde frem? En Ulykke
føder altid en anden.
Tjenere kom ilende, Fodposer knappedes op,
Tæpper kastedes til Side. Hvem var kommen? Var
det virkelig selve Märta Dohna, den vidtberømte
Grevinde?
Hun var den muntreste og letsindigste af alle
Kvinder. Verdens Glæde havde løftet hende op
paa sin Trone og gjort hende til sin Dronning. Leg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 14:50:37 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/berlidan/1/0276.html
