Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mamsell Marie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Løjer var hendes Undersaatter. Spil og Dans
og Eventyr var blevet hende til Del, da Livets
Lodder udskiftedes. Hun var nu ikke langt fra de
halvtreds, men hun hørte til de vise Mennesker,
som ikke tæller Aarenes Tal. „Den som ikke kan
bevæge Foden til Dans eller Munden til Smil,“
sagde hun, „han er gammel. Han kender Aarenes
tunge Byrde, ikke jeg.“
Glæden sad ikke uforstyrret paa sin Trone i
hendes Ungdoms Dage, men Usikkerheden og
Omskifteligheden gjorde blot hans lystige Tilværelse
endnu lystigere. Hans Majestæt med
Sommerfuglevingerne holdt den ene Dag Kaffeselskab i
Hofdameværelserne paa Stockholm Slot og dansede den næste
i Kjole og med Knortestok i selve Paris. Han
besøgte Napoleons Feltlejr, han sejlede paa Nelsons
Flaade over det blaa Middelhav, han overværede en
Kongres i Wien, han vovede sig til Bryssel paa Bal
Natten før et berømt Slag. Og hvorsomhelst Glæden
var, der var Märta Dohna hans udvalgte Dronning.
Dansende, spillende, spøgende jog Grevende Märta
Verden rundt. Hvad havde hun ikke set, hvad
havde hun ikke oplevet? Danset Troner omkuld,
spillet Ecarté om Fyrstendømmer, været med til at
le, saa ødelæggende Krige var faret hen over Evropa.
Naar Glæden stundom var hjemløs i den til en
Slagmark forvandlede Verden, plejede hun for
længere eller kortere Tid at drage op til den gamle
Grevegaard ved Løfvensøen. Der var hun ogsaa
draget op, da Fyrsterne og deres Hof blev hende
for triste i den hellige Alliances Tid. Det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>