Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Fætter Kristoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fangenskab. Med hvert Aar blev han tørrere og mere
forfrossen. Han maatte krybe bedre ind i Pelsen
og nærmere til Ilden.
* *
*
Saa sidder han da der, forfrossen, forpjusket
og graa, Morgenen til den Dag, da man om Aftenen
skal affyre Paaskeskuddene og brænde
„Paaskekællingen“. Kavallererne er allesammen ude; men
han sidder inde, i Arnekrogen.
Aa, Fætter Kristoffer, Fætter Kristoffer, ved du
det ikke?
Den smilende Vaar er kommen. Naturen farer
op af sin dorske Søvn, og i de blaa Skyer tumle
sommerfuglvingede Aander sig i vilter Leg. Tætte
som Roser paa den vilde Rosenbusk skinne deres
Ansigter oppe mellem Skyerne. De ringe det ud
som med tusinde Stormklokker: „Lyst og Glæde, Lyst
og Glæde! Den er kommen, den sprudlende Vaar!“
Men Fætter Kristoffer sidder stille og forstaar
ingenting. Han bøjer sit Hoved ned mod de stive
Fingre og drømmer om Kugleregn og om Ærens
Træ, der gror paa Slagmarken. For sit indre Øje
fremtryller han Lavrbær og Roser, som ikke behøve
Vaarens blide Skønhed for at blomstre.
Det er dog Synd for ham, den ensomme gamle
fremmede, som sidder deroppe i Kavallerfløjen uden
Folk, uden Land, han, som aldrig hører en Lyd af
sit Hjemlands Sprog, han, som engang faar en
navnløs Grav paa Bro Kirkegaard. Kan han gøre ved,
at han er en Ørn og født til at forfølge og dræbe?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 14:50:46 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/berlidan/2/0005.html
