Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fætter Kristoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Herlig som en Sejrherre kommer han. Vaaren
selv rider foran paa en svævende Sky. Den er let
og luftig, den lyse Aand, blæser i Skovhornet og
hopper sprudlende glad op og ned i Sadlen. Og
rundt omkring Fætter Kristoffer tumler en Stab af
gamle Vaabenbrødre deres Heste: der er Lykken,
som staar paa Taaspidsen i Sadlen, og Æren paa
sin statelige Ganger, og Kærligheden paa sin fyrige
Araber. Et mærkeligt Ridt, en mærkelig Rytter.
Maaltrosten raaber ham an.
„Fætter Kristoffer, Fætter Kristoffer! Hvor skal
du hen? Hvor skal du hen?“
„Til Borg for at fri, til Borg for at fri,“
svarer Fætter Kristoffer.
„Rid ikke til Borg, rid ikke til Borg! Ugift
Mand har ingen Sorg,“ skriger Maaltrosten efter ham.
Men han lytter ikke til Advarslen. Bakke op
og Bakke ned rider han, til han endelig er der.
Han springer af Sadlen og føres ind til Grevinderne.
Alt gaar godt. Grevinde Märta er naadig imod
ham. Fætter Kristoffer ser, at hun ikke vil afslaa
at bære hans berømte Navn og herske paa hans
Slot. Han sidder og opsætter det lykkelige Øjeblik,
da han skal vise hende Kongens Brev. Han nyder
denne Venten.
Hun passiarer og underholder ham med tusinde
Historier. Han ler ad alt og beundrer alt. Men da
de netop sidder i et af de Værelser, hvor
Grevinde Elisabet har hængt Mamsell Maries Gardiner
op, giver Grevinden sig ogsaa til at fortælle Historien
om dem. Og hun gør den saa morsom, hun kan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>