Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fætter Kristoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Se,“ siger hun tilsidst, „se, saa slem er jeg.
Her hænger nu disse Gardiner, for at jeg hver Dag
og hver Time skal tænke paa min Synd. Det er
en Bod uden Lige. Uh, dette væmmelige
Filerarbejde!“
Den store Krigsmand, Fætter Kristoffer, ser paa
hende med lynende Øjne.
„Jeg er ogsaa gammel og fattig,“ siger han,
„og jeg har i ti Aar siddet i Arnekrogen og længtes
efter min elskede. Ler Deres Naade ogsaa ad det?“
„Aa, det er en anden Sag,“ udbryder Grevinden.
„Gud har taget Lykke og Fædreland fra mig
og nødt mig til at spise andres Brød,“ siger Fætter
Kristoffer alvorligt. „Jeg har lært at have Respekt
for Fattigdommen.“
„De ogsaa,“ raaber Grevinden og løfter
Hænderne i Vejret. „Hvor Menneskene dog er dydige!
Gud, hvor de er blevet dydige!“
„Ja,“ siger han, „mærk det, Grevinde, at hvis
Gud engang i Fremtiden skulde give mig min Magt
og Rigdom igen, saa vil jeg gøre bedre Brug af dem
end at dele dem med en Verdensdame, en sminket,
hjerteløs Abekat, som gør Nar ad Fattigdommen.“
„Det gør De Ret i, Fætter Kristoffer.“
Og saa marcherer Fætter Kristoffer ud af Stuen
og rider hjem til Ekeby igen; men Aanderne følge
ham ikke, Maaltrosten raaber ikke til ham, og han
ser ikke mere den smilende Vaar.
Han kom til Ekeby, netop som Paaskeskuddene
skulde affyres og „Paaskekællingen“ brændes.
Paaskekællingen er en stor Dukke af Straa, med et Ansigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
