Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livets Veje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lav et stort Baal af Kviste! Det skal lyse ved vort
Arbejde, det skal ses langt bort og kalde Hjælp til.
Og sørg for, at det ikke slukkes, hent Halm og
Kvas, og lad de klare Flammer lue op imod Skyerne“.
„Se, I voksne Mænd, her er Arbejde for Jer.
Her er Tømmer, her er Planker, tømr nu en
Nøddæmning sammen, som vi kan sænke ned foran
denne vaklende Mur. Hurtigt, hurtigt til Arbejdet,
gør den stærk og sikker. Hold Stene og Sandposer
parat til at sænke den ned med. Hurtigt, sving
Jeres Økser, lad Hammerslagene drøne, lad Boret
gnave sig ind i Træet og Saven hvine i de tørre
Planker.“
„Og hvor er Drengene; frem med Jer, frem, I
vilde Krabater. Hent Stænger, hent Baadshager, og
kom her midt ind i Kamptumlen. Ud paa
Dæmningen med Jer, Drenge, midt iblandt Bølger, som
skummer og fraader og oversprøjter os med hvidt
Skum. Afværg dem og svæk dem og vis dem
tilbage, disse Angreb, som bringer Murene til at revne.
Skub Tømmerstokkene og Isstykkerne til Side, kast
Jer ned, hvis ikke andet hjælper, og hold fast paa
de løsrevne Stene med Jeres Hænder, bid i dem,
grib om dem med Jærnkløer. Kæmp, Drenge,
Døgenigter, Vildkatte! Her ud paa Muren med Jer! Vi
skal kæmpe om hver Tomme Jord!“
Selv stiller Gösta sig yderst ude paa
Dæmningen og staar der oversprøjtet af Skum, mens
Grunden ryster under ham; Bølgen brøler og raser, men
hans vilde Hjerte glæder sig over Faren, Uroen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>