Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livets Veje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Striden. Han ler, han har muntre Indfald tilovers
til Drengene omkring sig paa Volden; aldrig har
han været med til en lystigere Nat.
Redningsværket skrider hurtigt fremad, Baalene
blusser, Tømmermændenes Økser drøner, Dæmningen
staar endnu.
Ogsaa de andre Kavallerer og de hundrede
Gæster er komne ned til Vandfaldet. Folk
kommer løbende fra nær og fjern, alle arbejder, ved
Baalene, ved Nøddæmningen, ved Sandposerne, ude
paa den vaklende, rystende Stendæmning.
Saa, nu har Tømmermændene faaet
Nøddæmningen færdig, nu skal den sænkes ned foran den
vaklende Bølgebryder. Hold Stene og Sandposer
rede, og Baadshager og Reb, saa den ikke skal rives
bort, at Menneskene kan gaa af med Sejren og de
kuede Bølger vende tilbage til Slaveriet!
Da sker det, lige inden det afgørende Øjeblik,
at Gösta faar Øje paa en Kvinde, som sidder paa
en Sten ved Elven. Flammerne fra Baalet kaster
Lys paa hende, som hun sidder der og stirrer ud i
Bølgerne; han kan ikke se hende klart og tydeligt
gennem Taage og Skum, men hans Øjne drages
uophørligt til hende. Atter og atter maa han se
paa hende; det er, som om den Kvinde havde et
Ærinde netop til ham.
Blandt alle de Hundreder, som arbejder og
bevæger sig paa Elvebredden, er hun den eneste, som
sidder stille, og hans Blik søger hende uophørligt;
han ser ingen andre end hende.
Hun sidder saa langt ude, at Bølgerne slaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
