Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livets Veje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
op imod hendes Fødder, og Skummet stænker over
hende. Hun maa være drivvaad. Hun er mørkt
klædt, har et sort Shawl om Hovedet, sidder og
kryber sammen og støtter Hagen i Hænderne og
stirrer uophørligt over til ham derude paa
Bølgebryderen. Han føler, at disse stirrende Øjne drager og
lokker, skønt han ikke engang kan skelne hendes
Ansigt, han tænker ikke paa andet end paa hende,
som sidder ved Bredden af de hvide Bølger.
„Det er Havfruen fra Løfvensøen, som er
kommen her op i Elven for at lokke mig i Ulykke,“
tænker han. „Hun sidder der og lokker og lokker;
jeg bliver nødt til at jage hende bort.“
Han synes, at alle disse Bølger med de hvide
Toppe er den sorte Kvindes Hære; det var hende,
som ophidsede dem, hende, som førte dem frem til
Angreb mod ham.
„Jeg er jo nødt til at jage hende bort,“
siger han.
Han griber en Baadshage, springer i Land og
iler hen til Kvinden. Han forlader sin Plads paa
Bølgebryderens yderste Spids for at jage Havfruen
bort. Det var ham i dette Ophidselsens Øjeblik,
som om Dybets onde Magter kæmpede imod ham.
Han vidste ikke, hvad han tænkte, hvad han troede,
men han maatte jage den sorte bort fra Stenen ved
Elvebredden.
Ak, Gösta, hvorfor staar din Plads tom i det
afgørende Øjeblik? Nu kommer de med
Nøddæmningen; en lang Række Mænd stiller sig op paa
Bølgebryderen; de har Reb og Stene og Sandposer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
