Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Livet, da hun kommer til dem, tager Stegefadet fra
hende, skyder en Stol hen til hende og vil ikke
lade hende slippe.
„Sid der, mit Barn, sid der,“ siger Lagmanden,
„Du har ikke gjort noget ondt!“
Og som med een Mund erklærer alle
Middagsgæsterne, at hvis hun ikke bliver siddende ved
Bordet, vil de alle gaa. De er ikke Bødler. De
gaar ikke Märta Dohnas Ærinder. De lader sig
ikke narre saa let som et Faarehoved af en Greve.
„Aa, I gode Herrer! Aa, I kære Venner! Vær
ikke saa barmhjertige! I tvinger mig til selv at
raabe min Synd ud. Der er en, som jeg har holdt
for meget af.“
„Barn, du ved jo ikke, hvad Synd er. Du ved
ikke, hvor uskyldig du er. Gösta Berling vidste jo
ikke engang, at du holdt af ham. Indtag nu atter
din Plads i dit Hjem! Du har ikke gjort noget
ondt.“
De holder hendes Mod oppe for en Tid og er
selv paa engang muntre som Børn. Latter og Spøg
lyder rundt om Bordet. De hidsige, letrørte
Mennesker, de er saa gode; men dog er de sendte af
Fristeren. De vil indbilde hende, at hun er en
Martyr, og haaner aabenlyst Grevinde Märta, som
om hun var en Heks. Men de forstaar det ikke.
De ved ikke, hvor Sjælen længes efter Renhed, de
ved ikke, hvorledes den bodfærdige af sit Hjerte
tvinges til at udsætte sig for Vejens Stene og Solens
Brand.
Stundom tvinger Grevinde Märta hende til hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
