Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dage igennem at sidde stille ved Syrammen, og da
fortæller hun hende uendelige Historier om Gösta
Berling, denne Præst og Eventyrer. Strækker hendes
Hukommelse ikke til, saa digter hun noget, sørger
blot for, at hans Navn hele Dagen igennem lyder i
den unge Kvindes Øren. Det er det, hun frygter
mest. Paa saadanne Dage indser hun, at hendes
Bod aldrig vil faa Ende. Hendes Kærlighed vil
ikke dø. Hun tror, hun selv dør før den. Hendes
legemlige Kræfter begynder at svigte hende. Hun
er ofte meget syg.
„Men hvor bliver din Ridder af?“ spørger
Grevinden haanligt. „Dag efter Dag har jeg ventet ham
i Spidsen for Kavallererne. Hvorfor stormer han
ikke Borg, sætter dig paa Tronen og kaster mig og
din Mand bundne i Taarnet? Er du allerede glemt?“
Hun føler næsten Trang til at forsvare ham og
fortælle, at hun selv har forbudt ham at yde hende
nogensomhelst Hjælp. Men nej, det er bedst at tie,
tie og lide.
Dag for Dag tæres hun mere og mere hen af
Overanstrengelsens Ild. Hun gaar i bestandig
Feber og er saa mat, at hun knap kan holde sig
oppe. Hun ønsker blot at dø. Livets stærke
Kræfter er kuede. Kærligheden og Glæden vover
ikke at røre sig. Hun nærer ikke mere nogen
Frygt for Lidelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
