Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det er, som hendes Mand ikke mere ved, at
hun er til. Han sidder indelukket i sit Værelse
næsten hele Dagen og studerer halvt ulæselige
Haandskrifter og gammelt klattet Tryk.
Han læser Adelsbreve paa Pergament med det
svenske Rigssegl ved, stort og vældigt, formet i
rødt Voks og gemt i en drejet Trækapsel. Han
studerer gamle Skjoldmærker med Liljer i hvidt Felt
og Griffe i blaat. Saadanne Sager forstaar han,
dem tolker han med Lethed. Og han læser om og
om igen gamle Ligtaler og Personalia over de ædle
Grever Dohna, hvori deres Bedrifter sammenstilles
med Israels Heltes og Hellas’s Guders.
Disse gamle Ting har altid voldt ham Glæde.
Men sin unge Hustru bryder han sig ikke om at
tænke mere paa.
Grevinde Märta har sagt et Ord, som har dræbt
al Kærlighed i ham: „Hun har taget dig for
Pengenes Skyld.“ Sligt kan vist ingen Mand taale at
høre. Det slukker al Kærlighed. Nu var det ham
ligegyldigt, hvordan det gik den unge Kvinde. Hvis
hans Moder førte hende tilbage til Pligtens Vej, var
det godt. Grev Henrik nærede stor Beundring for
sin Moder.
Denne Elendighed varede i en Maaneds Tid.
Men hele Tiden var jo ikke saa stormfuld og
oprørt, som det kan lade, naar Begivenhederne
sammentrænges paa nogle skrevne Sider. Grevinde
Elisabet skal altid have været rolig at se til. Blot
den ene Gang, da hun fik at høre, at Gösta
Berling skulde være død, var hun bleven overvældet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
