Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernet fra Ekeby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Birkeskove, hvor man har Lyst til at dvæle i
stille Grublerier, saa lang Dagen er, og der er en
saadan Stilhed og Fred, at man ikke mere synes at
tilhøre den bekymrede og urolige Verden.
Men de Fredens Magter, som herske der, have
altid indrettet det saadan, at Vejen derop er
ufremkommelig eller næsten ufremkommelig. Det fik Gösta
at mærke, da han og Don Juan omsider naaede
op til Bruget.
Paa Elgfors er Gustav Bendix Bestyrer. Han
lægger sit lange Ansigt i de alvorligste Folder, da
han hører Göstas Ærinde.
„De havde vel ikke noget paa de andre Brug?“
spørger han.
„Nej, slet intet.“
„De Kanaljer!“ udbryder han, „at komme med
saadanne Historier! Vil du tro, jeg har mødt deres
Jernkærrer her i Skoven i Vinter. Tro du mig,
Gösta, de har allerede deres Jern i Gøteborg!“
Da faar Gösta Haab. Han havde ikke ventet
sig meget af Gustav Bendix, men nu begynder han
at tro, at her er der Jern.
Gustav Bendix tager ham ved Haanden og
fører ham ind paa Kontoret.
„Nu skal jeg vise dig noget mærkeligt, min
Broder,“ siger den gamle Spasmager og tager et
Par smaa Staalfile ud af en Skuffe.
„Kan du gætte, hvor jeg har fundet dem,“
siger Gustav Bendix og ser ham frygtelig alvorlig
ind i Ansigtet.
Nej, det kan Gösta ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
