Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernet fra Ekeby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Ser du her,“ siger han og tager en stor død
Rotte op af den samme Skuffe; og saa viser han
Gösta, at den Rotte ikke har haft almindelige
Fortænder, men et Par Staalfile i Munden.
„Hvad siger du til det, min Bror?“ vedbliver
Gustav Bendix. „Se, det synes jeg er uretfærdigt
af Vorherre. En saadan Rotte kan jo æde Jern,
og det er det, de gør, de smaa Sataner. Alt vort
Stangjern har de hugget i sig. Der er ikke saa
meget som et Skippund tilbage. Da jeg igaar
kommer ind i Pakhuset, er hele Oplaget borte;
Magasinet er som fejet. Der var ikke andet tilbage end
disse Par Spaaner og en død Rotte; men i dens Mund
sad disse to File, og saa begreb jeg jo, hvordan
det hele hang sammen. Vil du have Filene? De
er dog ret interessante.“
Og han vender sig med sit bekymrede Ansigt
til Gösta, som synker ned paa Kontorstolen og er
nær ved at omkomme af Latter, skønt det nok ikke
er første Gang, han hører, at Brugsrotterne æde
Jern.
Saa vender Gösta hjem til Ekeby, og
Kavallererne ser med mørke Miner paa de halvhundrede
Skippund eller saa, som findes paa Oplaget, og de bøjer
deres Hoveder i Sorg og Skam, thi de hører,
hvordan hele Naturen haanler ad Ekeby, og de synes,
at Jorden dirrer af Hulken, og Træerne truer ad
dem med vrede Fagter, og Græs og Urter klager
over, at det er fordi med Ekebys Ære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
