Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernet fra Ekeby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kraftesløs ud. Han syntes, han havde gjort det
tungeste Arbejde i sit Liv.
Endnu nogle Dage holdt han Modet oppe,
indtil Ekebys Ære var reddet. Han bragte Jernet
til Vægten paa Kannikenæsset; saa var det for lang
Tid forbi med hans Kræfter og hans Livsmod.
Kavallererne mærkede ingen Forandring hos
ham, saa længe de var om Bord. Han spændte
hver Nerve for at holde Munterheden og
Sorgløsheden oppe; thi det var ved Munterhed og
Sorgløshed, at Ekebys Ære skulde reddes. Hvorledes
skulde Vovespillet være lykkedes for dem, hvis de
var gaaet til det med bekymrede Ansigter og
modfaldne Hjerter?
Om det nu er sandt, hvad Rygtet melder, at
Kavallererne havde mere Sand end Jern paa Prammene,
om det er sandt, at de uafladelig bar de samme
Stænger til og fra Vægten ved Kannikenæsset, til
de mange hundrede Skippund var vejede af — om
det er sandt, at alt dette kunde gaa for sig, fordi
Vejeren og hans Folk blev saa godt trakterede af
Madkurve og Flaskefoder, som Kavallererne havde
med fra Ekeby, saa kan man nok forstaa, at de
maatte være muntre paa Jernprammene.
Hvem kan vide det nu? Men om saa var, da
er det sikkert nok, at Gösta Berling ikke kunde have
Tid til at sørge. Men han mærkede ikke noget til
Eventyrets og Farens Glæde. Saa snart han turde,
sank han sammen i Fortvivlelse.
„O, Ekeby, du mine Længslers Land,“ raabte
han da til sig selv, „gid din Ære maa straale!“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
