Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernet fra Ekeby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saa snart Kavallererne havde faaet Vejerens
Kvittering, lastede de en Venerskude med deres Jern.
Det sædvanlige var ellers, at Skippere af Faget
besørgede Jernet ført ned til Gøteborg, og Gaardene
i Vermland bekymrede sig i Reglen ikke mere om
deres Jern, naar de havde faaet Vejerens Kvittering
for, at Leverancen var modtagen. Men Kavallererne
vilde ikke gøre deres Ting halvt; de vilde følge
med Jernet lige til Gøteborg.
Paa Vejen derhen ramtes de af Ulykken. Der
brød en Storm løs om Natten, Skuden drev for
Vind og Vove, stødte paa et Rev og sank med
hele sin kostbare Ladning. Valdhorn og Kortspil
og utømte Vinflasker gik da til Bunds. Men naar
man rigtig tænkte over Sagen, hvad gjorde saa det,
at Jernet var gaaet tabt? Ekebys Ære var dog
reddet. Jernet var vejet paa Vægten ved
Kannikenæsset. Og selv om Majoren maatte sætte sig hen
og skrive til Grossererne dernede i den store By,
at eftersom de ikke havde faaet hans Jern, vilde
han ikke have deres Penge, saa gjorde det heller
ikke noget. Ekeby var saa rigt, og dets Ære var
reddet.
Men om nu Havne og Sluser, om Gruber og
Miler, Skuder og Pramme begynder at hviske
underlige Ting? Om det gaar som en dump Susen
gennem Skovene, at hele Farten var et Bedrag, om
man hele Vermland over paastaar, at der aldrig
havde været mere end usle halvhundrede Skippund
paa Prammene, og at Skibbruddet var sat i Scene
med Vilje? Nu ja — da er der blevet øvet en kæk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
