Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lilliecronas Hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lilliecronas Hjem.
Der var blandt Kavallererne en, som jeg ofte
har nævnt som en stor Musiker. Han var en høj,
sværlemmet Mand med et stort Hoved og sort
busket Haar. Han var sikkert ikke stort mere end
fyrretyve Aar paa denne Tid, men han havde et
grovt Ansigt og et stilfærdigt Væsen. Det gjorde,
at mange antog ham for gammel. Han var en
god Mand, men tungsindig.
En Eftermiddag tog han sin Violin under
Armen og gik sin Vej fra Ekeby. Han sagde ikke
Farvel til nogen, men det var alligevel hans Mening
aldrig at komme tilbage. Han væmmedes ved Livet
der, lige siden han havde set Grevinde Elisabet i
hendes Ulykke. Han gik uden at hvile hele Aftenen
og hele Natten, indtil han tidligt om Morgenen ved
Solopgang kom til en lille Gaard ved Navn Løfdala,
som tilhørte ham.
Det var saa tidligt, at der endnu ikke var et
Menneske vaagent. Lilliecrona satte sig paa det
grønne Vippebrædt udenfor Hovedbygningen og saa
paa sin Ejendom. Herre Gud, et smukkere Sted
var der da ikke til. Græsplænen foran Huset laa paa
en jævn Skraaning og var bedækket med fint,
lysegrønt Græs. Der gaves ikke Mage til Græsplæne.
Faarene fik Lov at græsse paa den, og Børnene at
tumle sig der med deres Legetøj, men den holdt
sig altid lige tæt og grøn. Den blev aldrig slaaet,
men mindst en Gang om Ugen lod Husmoderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
