Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Musica
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Patron Julius svinger Taktstokken, og de andre passer
hver sit Instrument. Alle Kavallerer kan spille —
ellers var de jo ikke Kavallerer.
Da alt er færdigt, sendes der Bud efter Gösta.
Han er stadig mat og modløs, men han glæder sig
over den prægtige Sal og over den smukke Musik,
han snart vil faa at høre. Thi det er jo bekendt
nok, at for den, som lider, er den gode Fru Musica
det bedste Selskab. Hun er munter og spøgefuld
som et Barn. Hun er ildfuld og indtagende som
en ung Kvinde. Hun er god og klog som de gamle,
der har levet et velsignelsesrigt Liv.
Og saa spiller Kavallererne saa sagte, saa
mildt som en Susen.
Den lille Ruster tager Sagen alvorligt. Han
læser Noder med Briller paa Næsen, kysser milde
Toner ud af Fløjten og lader Fingrene lege paa
Klapper og Huller. Farbror Eberhard sidder
krumbøjet over Violoncellen, Parykken er gleden ned paa
det ene Øre, Læberne dirre af Sindsbevægelse.
Berg staar stolt med sin lange Fagot. En Gang
imellem glemmer han sig selv og sætter i med sine
Lungers fulde Kraft, men saa dunker Patron Julius
ham i hans tykke Hovedskal med Taktstokken.
Det gaar godt, det gaar glimrende. De tryller
Fru Musica selv frem af de døde Nodetegn. Bred
din Tryllekaabe ud, kære Fru Musica, og før Gösta
Berling til Glædens Land, hvor han plejer at leve.
At det virkelig er Gösta Berling, som sidder
der bleg og modløs, og som de gamle Herrer nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
