Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Musica
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maa more, som om han var et Barn! Nu bliver
der knap Tid paa Glæde i Vermland.
Jeg ved, hvorfor de gamle elskede ham. Jeg
ved nok, hvor lang Vinteraftenen kan blive, og
hvordan Mørket kan snige sig over Sindet paa de
øde Gaarde. Jeg kan nok forstaa, hvordan det var,
naar han kom.
Tænk jer en Søndageftermiddag, naar Arbejdet
hviler og Tankerne er sløve. Tænk jer en
haardnakket Nordenvind, der pisker Kulde ind i Stuen,
en Kulde, som ingen Ild kan hjælpe paa. Tænk
jer det enlige Tællelys, som uafbrudt maa pudses.
Tænk jer den ensformige Salmesang ude fra Køkkenet.
Naa, og saa høres der Bjælder, saa stamper
raske Fødder Sneen af sig ude paa Trappen, saa
kommer Gösta Berling ind i Stuen. Han ler og
gør Løjer. Han er Liv, han er Varme. Han lukker
Klaveret op og spiller saadan, at man undrer sig
over de gamle Strenge. Han kan synge alle Viser,
spille alle Melodier. Han gør alle Husets Beboere
lykkelige! Han frøs aldrig, han var aldrig træt.
Den bedrøvede glemte sine Sorger, naar han saa
ham. Og hvor han dog havde et godt Hjerte!
Hvor han havde Medlidenhed med de svage og
fattige! Og hvilket Geni han var! Ja, I skulde
have hørt de gamle tale om ham.
Det var vel saadan en Aften, han kom ned til
Munkerud, hvor den gode Lagmand boede, til det
stille, elskelige Hjem, der er blevet saa lidt omtalt i
disse Fortællinger, fordi Tidens Storme ikke rokkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
