Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brobypræsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
varmere end nogensinde. Hun husker, at han en
Gang bar hende op ad Trappen til Terrassen. Hun,
som troede, at hendes Kærlighed havde levet alle
disse Aar, hun havde dog glemt, hvad det var at
blive sluttet i stærke Arme og se ind i unge
straalende Øjne.
Hun ser ikke, at han er gammel. Hun ser kun
Øjnene, Øjnene.
Hun ser ikke de sorte Gulve, Lofterne, som
er grønne af Fugtighed, hun ser kun hans straalende
Øjne. Brobypræsten er en statelig Mand, en smuk
Mand i det Øjeblik. Han bliver smuk, blot han ser
paa hende. Hun hører hans Stemme, hans klare,
stærke Stemme, den lyder som Kærtegn. Saadan
taler han kun til hende. Hvad behøvede han
Møbler fra Provstegaarden til sine tomme Værelser,
hvad behøvede han Mad eller Tjenestefolk? Den
gamle Frøken vilde næppe have savnet noget af
dette. Hun hører hans Stemme og ser hans Øjne.
Aldrig, aldrig før har hun været saa lykkelig.
Hvor sirligt han bukker, sirligt og stolt, som
om hun var en Fyrstinde og han hendes begunstigede
Yndling. Han anvender de gamles mange pyntelige
Talemaader, naar han taler til hende. Hun smiler
blot og er lykkelig.
Henimod Aften byder han hende Armen, og de
spadserer i hans gamle, forfaldne Have. Hun ser ikke
noget, der er grimt og vanrøgtet. Forvoksede Buske
blive til klippede Hække, Ukrudtet breder sig som
bløde, smaragdgrønne Græsplæner, lange Alleer
skygge over hende, og i Nicher af mørkt Løv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
