Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brobypræsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skinne hvide Statuer af Ungdommen, af Troskaben,
af Haabet, af Kærligheden.
Hun ved, at han har været gift, men hun husker
det ikke. Hvor skulde hun kunne huske noget
saadant? Hun er jo tyve Aar, han fem og tyve.
Han er sikkerlig kun fem og tyve, ung og svulmende
af Kraft. Er det ham, der skal blive den gerrige
Brobypræst, ham, den smilende Yngling! Stundom
suser det for hans Øren som Bud om en mørk
Fremtid. Men de fattiges Jammer, de bedragnes
Forbandelser, Foragtens Spottegloser, Nidviser, Haan,
alt det er endnu ikke til for ham. Hans Hjerte
brænder kun af en ren og uskyldig Kærlighed.
Denne stolte Yngling vil aldrig elske Guldet
saaledes, at han vil krybe efter det i det værste Smuds,
tigge det af de vejfarende, lide Ydmygelse, lide
Skændsel, lide Kulde, lide Sult for at faa det. Vil
han vel sulte sit Barn, pine sin Hustru for dette
samme usle Guld? Det er umuligt. Saadan kan
han ikke være. Han er et godt Menneske som alle
andre. Han er ikke noget Uhyre.
Hans Ungdoms elskede gaar ikke ved Siden af
en foragtet Usling, som er uværdig til det Embede,
han har vovet at paatage sig. Det gør hun ikke.
Nej, Eros, du almægtige Gud, ikke denne Aften.
Denne Aften er han ikke Brobypræsten, heller ikke
den næste Dag eller Dagen derefter.
Dagen efter rejser hun. Porten er gjort bredere.
Karethen ruller ned ad Broby Bakker saa rask, som
udhvilede Heste kan løbe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
