Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Patron Julius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Parken. Han var inde i Stalden og i Ladegaarden,
strøg Hestene over Lænden, ruskede den uvane
Tyr i Hornene og lod Kalvene slikke hans Hænder.
Tilsidst gik han med grædende Taarer op i
Hovedbygningen, hvor Afskedsfrokosten ventede ham.
Ve over Tilværelsen! Hvor kan den rumme
saa megen Elendighed? Der var Gift i Maden,
Galde i Vinen. Kavallerernes Struber var
sammensnørede af Sindsbevægelse ligesaa vel som hans egen.
Taarernes Slør laa som en Taage for deres Blik.
Afskedstalen blev afbrudt af Hulken. Ve over
Tilværelsen! Hans Liv vilde herefter blive en eneste
lang Længsel. Aldrig skulde hans Læber forme sig
til Smil. Viserne vilde dø bort af hans Erindring,
som Blomster dø bort fra den efteraarskolde Jord.
Han vilde blegne hen, falde af, visne som en
frostbidt Rose, som en tørstende Lilje. Aldrig mere skulde
Kavallererne se den stakkels Julius. Tunge Anelser
gennemfor hans Sjæl, ligesom Skygger af
stormjagede Skyer fare hen over vore nypløjede Marker.
Han vilde rejse hjem for at dø.
Blomstrende af Sundhed og Kraft stod han nu
for dem. Aldrig mer skulde de se ham saadan.
Aldrig mer skulde de spøgefuldt spørge ham, naar
han sidst saa sine egne Knæ, aldrig mer skulde de
ønske sig hans Kinder at spille Kegler med. Ondet
havde allerede sat sig fast i Lever og Lunge. Det
gnavede og nagede. Han havde følt det længe.
Hans Dage var talte.
O, gid dog Ekeby Kavallerer vilde bevare den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
